Under kong Frederik den 3. bestemte man sig til, man ville have en sukker produktion baseret på sukkerrør.
Derfor udså man sig en ubeboet ø over i Vestindien som en ny dansk koloni. Man sendte i 1665-66 den Dansk - Norske flåde og handelsskibe af sted, for at besidde øen, og begynde opbygning af plantage og lave en handelsplads, det mislykkes.
Først under kong Christian den 5. (allerede den gang var der kludre i kongerækken.) lykkes det den 25. maj 1672 ankom de danskere og Norske skibe til øen igen. Det var med Jørgen Iversen Dyppel (1638-1683) som leder og guvernør, øen blev senere kaldt St. Thomas. Det blev starten på den danske kolonisering i Caribien. I 1718 blev St. Jan føjet til og i 1735 købte man ST. Croix af Frankrig, det blev De Dansk Vestindiske øer.
På grund af det håre arbejde med opbygning af produktion, og beplantning af plantagerne, samt der fremmede sygdomme der bevirkede mange dødsfald, begyndte man i 1674, at købe slavegjorte afrikaner, og transporter dem over til øerne.
Der er skrevet bøger og lavet film, om den tid, så jeg vil ikke berøre de emner der er belyst. Der imod tænker jeg hvilken følelser havde den danske sømand for, at udføre slavetransport? Og som marinesoldat være med til at forsvare dette overgreb på personer man ikke kendte. Ja svarende kan være mange, men man skal huske på, at i Danmark havde man faktisk en form for slaver den gang, det var en af de straffe man kunne blive dømt, hvis man havde begået en alvorlig forbrydelse, og det kunne være at rømme fra et skib. Man mistede retten til at være menneske, man blev indlogeret under kummerlig forehold, fik en kost der kun lige holdt en i live, og skulle udfør hårdt og beskidt arbejde, som for eksempel grave og bygge forsvarets værk. Så begrebet ”slave” var ikke fremmet for sømanden, han havde med garanti hørt om en der var blevet dømt den straf, om ikke andet som en advarsel til ham, om at gøre hvad der bliver sagt om bord, og ikke rømme.
De fleste beretninger fra søen folk, omhandler også kun, alt det nye de oplever på deres fært over Atlanten, besøg i England, Portugal og Azorerne. Ikke meget om hverdagen ombord på fregatten eller korvetten. For de søfolk som var ombord på handelsskibene, findes der beretninger om hvor mange slavegjort afrikaner der dør, og bliver smidt udenbords, men ikke noget om følelser. Man kunne nok heller ikke leve i det, hvis man havde det. Man kan jo også i dag se det, når en hærstyrke har erobret nyt land, er noget af det første de så gør, plyndring og voldtægt af den civile befolkning. Så det er nok sværte at have en holdning, til et fremmet folk, som for en udgør en for handelsvare. Jeg vil mene mange havde skyklapper på, og bare passede deres arbejde, de kunne jo selv ende som ”slave” hvis de flygtede fra det, eller få anden hård straf, hvis de prøvede, at ville hjælpe de slavegjorte.
Der er nu blevet lavet en afhandling om hvorledes Dansker så på det, og jeg vil her lade Anna-Sofie Abkjer Kofod tage over med hendes afhandling. Så i kan få et indblik i hvordan, vi i Danmark tænkte den gang, og jer er desværre bange for ikke meget har forandre sig.
De andre danskere
- Udgivelsestidspunkt : Juni 2024
- Forfatter: Anna-Sofie Abkjer Kofod
- Dokumenttype: Speciale - Dansk Vestindien
- Institution: Københavns Universitet
- Emnekategori: Kultur, Mennesker, Samfund og historie
Dette speciale undersøger, hvordan de hvide danskere betragtede, portrætterede og talte om de afro-caribiske beboere i De Dansk Vestindiske Øer i perioden 1894-1917. Gennem en modificeret diskursanalyse viser undersøgelsen, hvordan de hvide danskere, påvirket af videnskabelig racisme, betragtede de afro-caribiske beboere som en anderledes og underlegen race. Fordi de anså de afro-caribiske beboere som en anderledes race, mente de hvide danskere også, at de afro-caribiske beboere havde forskellige egenskaber sammenlignet med den europæiske race. Gennem forskellige kilder viser projektet, hvordan de fleste danskere troede, at de afro-caribiske beboere havde egenskaber som dovenskab, mangel på intelligens og lave moralske standarder. Alle disse egenskaber førte til, at de hvide danskere betragtede de afro-caribiske beboere som uciviliserede mennesker, der havde brug for vejledning fra en mere intelligent og civiliseret race, som dem selv. Denne måde at betragte de afro-caribiske beboere på skabte en diskurs, hvor de hvide danskere så de afro-caribiske beboere som barnlige og som børn, der havde brug for disciplin for at blive civiliserede medlemmer af samfundet. De hvide danskere så opdragelsen og den humanitære hjælp til de afro-caribiske beboere som en nødvendig opgave, der var pålagt dem på grund af deres forfædres synder som slaveejere. Derfor blev det mulige salg af De Dansk Vestindiske Øer betragtet som et nederlag og et slag mod danskernes stolthed og image.
Du kan læse/hente specialet her.
Eller læse den her under.
